Medaljens bagside: Når krop, kost og konkurrence spiller dårligt sammen 

Ny kampagne og initiativer fra Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund sætter ind over for forekomsten af spiseforstyrrelser i dansk elite- og subeliteidræt. Der efterspørges dog fortsat en mere forebyggende indsats. 

Af Amalie Wessel-Tolvig & Lucia Enola Holmen Lopez Pintos 

For to måneder siden måtte Ditte Dahl Knudsen skifte vante rammer ud med et bosted. Foto: Amalie Wessel-Tolvig.

Sommeren er kun lige begyndt, da 24-årige Ditte Dahl Knudsen må indlægges på hospitalet. Hun har været indlagt før, men denne gang er hendes tilstand værre. Hendes hjerte kan ikke holde til det længere, og hun kan ikke gå. 

“Jeg havde ikke regnet med, at jeg skulle så langt ud,” fortæller hun om oplevelsen. 

Ditte Dahl Knudsen har ellers haft nogle gode år. Med sin daglige gang på jurastudiet på Aarhus Universitet og et job hos Anklagemyndigheden har Ditte Dahl Knudsen levet en travl hverdag, ligesom så mange andre studerende gør. Men lige bag hende er anoreksien gået med som en skygge. Den har fulgt hende, siden hun som teenager udviklede en spiseforstyrrelse, imens hun dansede på højt niveau.  

Den første danske undersøgelse 

Netop forekomsten af spiseforstyrrelser i eliteidræt har for alvor fået opmærksomhed de seneste år. DR Sportens dokumentar ‘Svømmestjerner – under overfladen’ fra 2019 kunne afsløre et træningsmiljø præget af et negativt fokus på mad, vægt og træning, da flere elitesvømmere stod frem og fortalte om at være blevet ramt af spiseforstyrrelse.  

I år 2020 blev der for første gang i Danmark iværksat en omfattende undersøgelse af danske elite- og subeliteatleters mentale helbred. Da den anden af to delrapporter fra Syddansk Universitet udkom i år 2022, stod det klart, at en omfattende problematik krævede handling. 

23 procent af de kvindelige eliteatleter havde symptomer på en spiseforstyrrelse, imens det for mændene var 11 procent. For subeliten gjaldt det, at 37 procent af de kvindelige atleter havde symptomer på en spiseforstyrrelse, imens tallet var 23 procent for mændene. 

Subeliten er atleter, der ikke er med på landshold eller bruttolandshold, men som træner på højeste niveau. 

Subeliten mangler støtte 

Særligt tallene hos subeliten bekymrer Laila Walther, der er direktør for Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade: 

“På eliteniveau er der jo kommet en lang række forskellige tilbud om støtte til atleterne og en opmærksomhed, som er rigtig positiv. Team Danmark anviser også til os, men der er ikke den samme støtte i forhold til subeliten.” 

Laila Walther pointerer, at de sportsudøvere, der er i subeliten, typisk er nogen, der kæmper en hård kamp for at komme til at kunne leve af deres sport. Hvis der ikke er et velfungerende sikkerhedsnet omkring dem, er der minimum lige så stor risiko for, at de udvikler først mistrivsel og derefter spiseforstyrrelser. 

En surrealistisk hverdagskamp  

I dag bor Ditte Dahl Knudsen på et bosted, hvor specialiseret personale hjælper hende med at håndtere spiseforstyrrelsen. Hun bruger otte af døgnets fireogtyve timer på måltider. Der er fem af slagsen. Ditte Dahl Knudsens hverdag er ikke, som den skulle have været.  

“Lige nu går jeg glip af en del. Jeg kan se, at alle mine studievenner færdiggør kandidaten, og jeg sidder på et bosted. Det er lidt surrealistisk, at det er mit liv nu,” siger Ditte Dahl Knudsen, imens hun holder om sin kaffe med et fast greb.  

Ditte Dahl Knudsen vil gerne være med til at bryde tabuet om spiseforstyrrelser, særligt inden for sportsverdenen. Hun synes, at den enorme fokus på fysisk sundhed overskygger den mentale sundhed, og hendes bøn er, at der skal undervisning i mental sundhed på skemaet. At trænere og undervisere skal have større fokus på mistrivsel.  

“Det er så vigtigt, at vi kan tale om det.” 

Bryd tabuet 

Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund mener også, at vi skal turde tage samtalen om spiseforstyrrelser i eliteidræt. De lancerede den 4. oktober kampagnen ‘Når kosten fylder for meget’, som kan ses på blandt andet Instagram. Kampagnen har til formål at nedbryde tabuet om spiseforstyrrelser i dansk idræt og lægge op til refleksion. 

Majke Jørgensen, der er faglig leder for sportsernæring hos Team Danmark, fortæller om kampagnen, at de gerne vil signalere, at der er hjælp at hente. 

“Det er så stort et tabu, så det her med bare at indikere, at hvis du har en spiseforstyrrelse, så skal du bare fortælle om det – det er måske lidt naivt at tænke. I stedet vil vi hellere sætte fokus på, at man ikke er alene som atlet, hvis man synes, at de her tanker om kost og vægt fylder meget, for det er noget, vi oplever.” 

Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund har desuden flere andre initiativer på området. En procedure for handling, en folder om spiseforstyrrelser blandt sportsudøvere og E-læringsmoduler er nogle af de værktøjer, der udover kampagnen skal forebygge spiseforstyrrelser og hjælpe trænere og atleter.  

Krav til trænernes uddannelse 

Laila Walther fra Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade mener dog, at det bør være obligatorisk som frivillig træner i subeliten, at man har uddannelse i både mistrivsel og særlig risiko for udvikling af spiseforstyrrelse. 

“Det er så alvorlige tal, undersøgelserne viser, så det bør være obligatorisk,” siger Laila Walther. 

Maiken Ziebell, der arbejder med at fremme trivsel i både elite- og breddeidrætten som konsulent hos Danmarks Idrætsforbund, fortæller, at der for deres frivillige trænere ikke er nogen af uddannelserne, der er obligatoriske.   

“Vi har i foråret revideret vores basisuddannelser, så vores trænere nærmest ikke kan undgå at stifte bekendtskab med, hvordan man som træner spotter tegn på spiseforstyrrelser og andre former for mistrivsel. Vi har fokus på at give kendskab til de handlemuligheder, trænere har, i forhold til hvis akut mistrivsel opstår. I uddannelserne har vi en mere bred tilgang, hvor vi vender det rundt til: Hvordan skaber du som træner et godt træningsmiljø? Hvordan skaber du et godt idrætsmiljø? Fokuserer du på det, er det med til at forebygge mistrivsel. Men hvis der opstår mistrivsel, skal du vide, hvor du går hen.” 

Maiken Ziebell tilføjer, at den obligatoriske del er svær at arbejde med for dem: 

”Ikke alle, der har et trænerjob, har været på et trænerkursus. Vi har derfor fokus på at udvikle en masse gode materialer, som er tilgængelige for alle på vores hjemmeside, og som kan hjælpe de trænere, der står i en situation, hvor han eller hun har mistanke om mistrivsel, for eksempel en spiseforstyrrelse.” 

“Jeg var rigtig god til at have en spiseforstyrrelse”  

“Nu skal jeg tabe mig, det går ikke mere,” tænker Ditte Dahl Knudsen, da hun ser sig selv på et holdbillede med alle dem, hun danser med. Hun går i 8. klasse og føler sig stor i forhold til de andre, fordi hun som den eneste har været i puberteten siden 4. klasse. De stramme dansekostumer afslører de kvindelige former, de andre ikke har fået endnu, og oplevelsen af at se sig selv som større end de andre danner grobund for det, der bliver til en psykisk lidelse. 

Det begynder med en snæver diæt, hvor Ditte Dahl Knudsen holder sig fra sukker, men det udvikler sig. Hun begynder at træne i fitness ti timer om ugen og løbe ture ved siden af de 16-20 timers dansetræning, hun i forvejen har. Anoreksien overtager langsomt hendes liv: 

“Jeg følte mig ikke god nok. Jeg følte hele tiden, at jeg bare lige klarede mig godt nok til at komme med på det bedste hold. Jeg tror, at spiseforstyrrelsen var en måde for mig at føle mig god til noget. For jeg var rigtig god til at have en spiseforstyrrelse.” 

Miljøet udløser spiseforstyrrelser 

Dittes historie er langt fra enestående. Redaktionen har været i kontakt med flere tidligere atleter, der mener, at konkurrencemiljøet omkring dem har haft del i, at de har udviklet en spiseforstyrrelse. I rapporten fra 2022 svarer 64% af de adspurgte subeliteatleter desuden, at presset fra træningsmiljøet kan være med til at udløse en spiseforstyrrelse. 

Psykolog Bente Kirketerp har mange års erfaring fra Center for Spiseforstyrrelser. Foto: Amalie Wessel-Tolvig.

Ifølge psykolog Bente Kirketerp er det øgede fokus på vægt, kost og forventninger til kroppens udseende i sig selv en risikofaktor for at udvikle en spiseforstyrrelse.  

“Perfektionisme er en vigtig ting i en spiseforstyrrelse. Man får nogle forventninger til sig selv om, at man skal være perfekt hele vejen rundt. På den måde passer det godt sammen med, at man befinder sig i et eliteidrætsmiljø, hvor man skal være god på alle måder,” siger Bente Kirketerp. 

I rapporten fremgår det desuden, at den mest fremtrædende udløsningsaktor for spiseforstyrrelser blandt de medvirkende atleter er en udbredt sammenligningskultur. De beskriver, at der ikke kun konkurreres om medaljer, men også om at have den mest atletiske krop. En anden udløser, der nævnes i rapporten, er kommentarer om udseende fra træningsmakkere eller trænere.  

Bente Kirketerp peger på, at det er et miljø, der skal ændres for at bekæmpe forekomsten af spiseforstyrrelse: 

“Man skal passe på med at individualisere det for meget. Vi skal kigge på miljøet, og se på hvorfor man reagerer, som man gør. Ellers er der en risiko for, at man bare siger ‘Ej, de var for svage, de kunne ikke klare mosten’, og det gælder især i eliteidrætten, hvor der er store krav til atleterne,” udtaler Bente Kirketerp. 

Nanna Aarslev Jensen er klinisk diætist med særlig fokus på madstress og spiseforstyrrelser. Hun anerkender, at miljøet omkring atleterne kan have stor betydning for deres forhold til mad. Nanna Aarslev Jensen har flere klienter, der kommer fra elitesportsmiljøet.  

“Man kan gøre meget i miljøerne for ikke at udvikle et forstyrret forhold til mad. Man skal ikke lave alle mulige restriktioner – man skal informere om, at man faktisk godt kan spise alt. Det handler om at skabe et nuanceret syn på kost,” fortæller Nanna Aarslev Jensen. 

Drømmen om en krop, der kan bære et barn  

Ditte Dahl Knudsen ville gerne have haft det fokus på spiseforstyrrelser i eliteidræt, der ses i dag, da hun selv blev syg med anoreksi, men selvom miljøet omkring dansen førte Ditte ud i en spiseforstyrrelse, finder hun stadig glæde ved at danse.  

Hendes drøm er at vende tilbage til hverdagen i byen. Her vil hun gerne færdiggøre en kandidat i jura og skabe en familie med sin kæreste. Især drømmen om børn er en drivkraft for Ditte Dahl Knudsen i hendes forsøg på at blive rask:

“Hvis jeg behandler min krop sådan her, er det fysisk umuligt for mig at få børn.”